Om os

Vi vægter høj faglig kvalitet

Børnehaven i Fredensgade er en institution i konstant udvikling. Der stilles i dag høje krav til pædagogers faglighed og til, at dagtilbuddene følger med tiden. Vi er derfor altid i gang med forskellige udviklingsprojekter og forandringer i daglige rutiner for hele tiden at tilgodese børnenes behov for tryghed og udvikling bedst muligt.

Forskningsbaseret arbejde

Vi baserer vores pædagogiske arbejde på flere forskningsbaserede metoder:

  • Fri for Mobberi
    Projektet understøtter alle børns trivsel i et inkluderende fællesskab.

  • Sprogpakken og Styrk Sproget.
    Derudover er vi med i Sprogpakken og Styrk Sproget, som er landsdækkende indsatser for sprogstimulering i almindelighed (Sprogpakken) og med særligt fokus på tosprogede (Styrk Sproget)..

  • ICDP samspilstemaerne.
    ICDP står for "International Child Development Programme" og er udarbejdet i Norge med henblik på at udvikle relationskompetencerne hos pædagoger, lærere og andre, der udøver professionelt relationsarbejde. Baggrunden er, at forskning viser, at især børn i udsatte positioner har bedre udviklingsmuligheder, hvis deres professionelle omsorgspersoner har veludviklede relationskompetencer - og i sidste ende kommer dette selvfølgelig alle børn til gode.        

Alt dette for at skabe en hverdag for børnene, der er både tryg, udviklende og udfordrende på det niveau, der lige netop passer til det enkelte barn med netop de forudsætninger, barnet har.